Domaine La Chance
Saisons Épisode2
Vin de France - 2023

Et struktureret rosévin med dybde og karakter
Forår og sommer var solrige, men afbrudt af regnfulde perioder, som krævede omhyggelig og målrettet pleje i vinmarkerne. En flot og stabil eftersæson sikrede til sidst en fin modning af druerne.
Druerne kommer fra flere parceller i områderne Les Bas Bournais i Montsoreau og Les Vigneaux i Turquant, hvor jorden består af kalkholdig ler. Her blev druerne høstet ved høj modenhed med ambitionen om at skabe en rosé med både fylde og farve, men uden restsukker.
Vinen er et blend af 70% saignée-rosé på Cabernet Franc og 30% rosé på Cabernet sauvignon.
En kort maceration på nogle få timer for at udtrække farve og struktur, inden druerne blev presset. Vinen er efterfølgende modnet på ståltank for at bevare friskhed og renhed i udtrykket.
I glasset får du en struktureret rosé med noter af røde bær og en lang, vedvarende eftersmag. En vin med både karakter og elegance.
-
SO₂: 19 mg/l
-
Alkohol: 13 % vol.
Kontakt os for mere information
