Domaine La Chance
Sur la Côte
Vin de France - 2022

2022 var en solrig og varm årgang med meget lidt regn gennem forår og sommer. Modningen skete hurtigt, og druerne blev derfor høstet tidligt, den 11. og 12. september, for at bevare friskheden og balancen.
Druerne kommer fra en enkelt parcel i Bournais-området ved Montsoreau, hvor vinstokkene, plantet i 2003, vokser i en jordbund af ler og kalk med let siltindhold.
Høsten foregår manuelt med en striks udvælgelse i marken, så kun de sundeste og mest modne druer går videre til vinificering. Der sorteres igen i bakker og i selv vineriet. Efter direkte presning gennemgår mosten både alkoholisk og malolaktisk gæring med naturligt forekommende gærstammer i 400-liters egetræsfade (2–5 år gamle). Vinen lagrer derefter 12 måneder på bærmen og yderligere 8 måneder på flaske, før den frigives.
I duften møder man citrus og nøddeagtige aromaer, der vinder i kompleksitet gennem fadlagringen. Smagen åbner fyldigt og afrundet, og slutter med en let bitterhed og en flot spænding, som bringer balance til årgangens varme karakter.
Svovlindholdet holdes lavt (30 mg/l), og alkoholprocenten ligger på 13,5 %, hvilket understreger vinens kraft og samtidig bevarer dens elegance.
Kontakt os for mere information
