Domaine La Chance
Volt-Face
Vin de France - 2023

Volte-Face er en præcis og terroir-tro vin lavet på 100 % Chenin Blanc fra en enkelt parcel i Haut Bournais, Montsoreau. Jorden består af ler- og kalkholdigt underlag med et let indhold af silt. Vinstokkene blev plantet i 2003.
Årgangen 2023 var et solrigt forår og en varm sommer, afbrudt af regnfulde perioder, hvilket stillede store krav til arbejdet i marken. En flot sensommer gjorde det muligt at høste druerne på det helt rigtige tidspunkt.
Høsten foregår ved håndkraft og sorteres af tre omgange: først drueklaserne i marken af plukkerne, derefter en sortering af hver enkelt bakke og til sidst en sidste kontrol i vineriet. Kun de mest modne og sunde druer får lov at blive til vin.
Druerne presses direkte, og gæringen foregår med naturligt forekommende gærstammer, altså vildgær, der naturligt findes på druerne og i vineriet. Den alkoholiske og malolaktiske gæring finder sted i 400-liters egetræsfade, hvor vinen lagrer i 12 måneder på bærmen (sur lie). Efterfølgende flaskelagring i yderligere 8 måneder.
I glasset byder Volte-Face på en frisk og livlig åbning, der bevæger sig mod noter af citrus og en kalket, mineralsk afslutning. Vinen har en tydelig spændstighed og nerve, der skaber et smukt balanceret udtryk.
Lavt svovlindhold (20 mg/l) og en alkoholprocent på 11,5 % understreger vinens finesse og naturlige tilgang.
Kontakt os for mere information
